Skadebehandler, Motor Claims
Bliv vores nye Skadebehandler til Motor Claims hos Protector Forsikring!
Har du en stærk faglig baggrund inden for motorskader, og motiveres du af høj kvalitet, grundig ansvarsvurdering og professionel sagsbehandling?
Hos Protector Forsikring søger vi en dygtig og kvalitetsbevidst Skadebehandler til vores Motor Claims-team. Du bliver en central profil i afdelingen, hvor vi arbejder med komplekse skader under ansvar, kasko, transport og forhandler- værkstedsforsikring.
Vi leder efter dig, der sætter en ære i det solide skadehåndværk og trives i en performancekultur, hvor kvalitet og faglige standarder vægtes højt.
Hvad tilbyder vi?
Fagligt ansvar for behandling af komplekse motorskader med fokus på grundig sagsoplysning og korrekt afgørelse.
En udfordrende hverdag, hvor din faglige vurdering tæller, herunder håndtering af ansvarsfordeling og opfølgning på regressager over for modparter.
Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt – med adgang til relevant videreuddannelse (f.eks. på Forsikringsakademiet) og sparring på tværs af teams.
En spændende arbejdsplads præget af en sund performancekultur, faglig stolthed og et godt arbejdsmiljø.
Tæt sparring med dygtige kolleger, taksatorer og jurister i et dynamisk og uformelt miljø.
En aktiv rolle i at optimere vores faglige processer og sikre ensartet høj kvalitet i skadebehandlingen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med motor skadebehandling
Sætter barren højt for din kvalitet og formår at spotte regresmulighederne i dine sager.
Arbejder analytisk og struktureret, bevarer overblikket i en travl hverdag og sikrer god fremdrift i sagerne.
Trives med mål og performance, hvor levering af høj service og korrekt sagsbehandling går hånd i hånd.
Er en engageret holdspiller med godt humør og lyst til løbende faglig sparring med teamet.
Dit kommende team
Som Skadebehandler bliver du en del af vores Motor Claims-team i København. Teamet består af engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, hvor videndeling, faglig sparring og et stærkt kollegialt sammenhold er i centrum.
Vores portefølje vokser år for år, og vi har fokus på at matche vores kunders og mægleres forventninger til skadebehandling i verdensklasse. Her bliver dine input en væsentlig brik i at sikre den fortsatte kvalitet.
Ansættelsesvilkår
Fast stilling med konkurrencedygtig løn, pension og mulighed for præstationsaflønning.
Adgang til relevant efteruddannelse og faglig opkvalificering.
En hverdag med faglige udfordringer, udvikling og stærke kolleger omkring dig.
Interesseret?
Vi afholder samtaler løbende og lukker for ansøgninger, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Hartung på telefon 27102767 eller e-mail Kenneth.hartung@protectorforsikring.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Protector
Protector Forsikring blev etableret i 2004 og er i dag et børsnoteret skandinavisk selskab med over 800 ansatte. Vi har kontorer i Oslo, Stockholm, København, Helsinki, Paris, Manchester og London.
Vi leverer forsikringer til erhvervslivet og det offentlige, og vores skadebehandling varetages internt med stærkt fokus på kvalitet og service.
Vi samarbejder udelukkende med udvalgte forsikringsmæglere og arbejder ud fra en fælles forretningsmodel i alle lande.
- Department
- Claims | Claims Handling and Claims Service
- Lokation
- Frederiksberg