Claims Manager, Motor
Bliv vores nye Claims Manager for Motor Claims hos Protector Forsikring!
Har du erfaring med ledelse, en faglig baggrund inden for forsikring, gerne motor skadebehandling, og er du klar til at tage ansvaret for et team af dedikerede skadebehandlere?
Hos Protector Forsikring søger vi en dygtig og engageret leder til vores Motor Claims team. Du får ledelsesansvaret for 12 fuldtidsmedarbejdere. Du bliver en central del af vores skadeledelse og skal sikre kontinuerlig udvikling af afdelingens performance og medarbejdere. Vi arbejder med komplekse skader, høj kvalitet og tæt samarbejde med både kunder, mæglere og kollegaer.
Vi leder efter dig, der motiveres i en performancekultur, høj faglighed og muligheden for at gøre en reel forskel gennem dit lederskab, procesoptimering og forretningsudvikling.
Hvad tilbyder vi?
Ledelsesansvar for et kompetent og selvkørende team inden for Motor Claims
En hverdag med faglige udfordringer, hvor du får ansvar for at udvikle både mennesker og resultater.
Gode udviklingsmuligheder inden for ledelse og på tværs af forretningen, herunder deltagelse i halvårlige internationale lederseminarer (One Team Leadership)
En spændende arbejdsplads med en sund performancekultur
Mulighed for tæt sparring med lederkolleger samt deltagelse i månedlige skadeledermøder.
En aktiv rolle i procesoptimering, effektivisering og udvikling af vores skadebehandling
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med ledelse, gerne fra en lignende stilling inden for forsikringsbranchen.
Har lyst til at udvikle både dig selv, dine medarbejdere og vores måde at arbejde på.
Sætter en ære i høj kvalitet, god kundeservice og at fremme en sund præstationskultur.
Trives i en travl og foranderlig hverdag med fokus på resultater og samarbejde.
Har overblik, stærk ansvarsfølelse og et godt humør.
Dit kommende team
Som Claims Manager for Motor Claims bliver du en del af et miljø med fokus på høj faglighed, sparring og stærkt sammenhold. Dine 12 medarbejdere fordeler sig på alle erfarringsniveauer. Teamet er selvkørende, og din opgave bliver at understøtte deres fortsatte udvikling og performance.
Vores portefølje vokser år for år, og vi har brug for stærkt lederskab for at matche vores kunders og mægleres forventninger til skadebehandling i verdensklasse.
Om kulturen i Protector
Vi er en virksomhed i vækst, præget af en stærk præstationskultur og entreprenørånd. Vi søger kolleger, der kan se sig selv i vores værdier:
Troværdig
Innovativ
Modig
Engageret
Hos os får du mulighed for at præge både din stilling og forretningen. Mange af vores medarbejdere deltager i projekter inden for fx automatisering, procesoptimering, forretnings- og produktudvikling. Har du lysten og nysgerrigheden, er der masser af muligheder at gribe.
Ansættelsesvilkår
Fast stilling med konkurrencedygtig løn, pension og mulighed for præstationsaflønning.
Gode kontorfaciliteter på Gammel Kongevej 60
Adgang til relevant efteruddannelse og faglig opkvalificering, herunder internationale lederseminarer.
En hverdag med ledelsesansvar, udvikling og stærke kolleger omkring dig.
Interesseret?
Vi afholder samtaler løbende og lukker for ansøgninger, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathias Andreassen på telefon 50 60 58 66.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Protector
Protector Forsikring blev etableret i 2004 og er i dag et børsnoteret skandinavisk selskab med over 800 ansatte. Vi har kontorer i Oslo, Stockholm, København, Helsinki, Paris, Manchester og London.
Vi leverer forsikringer til erhvervslivet og det offentlige, og vores skadebehandling varetages internt med stærkt fokus på kvalitet og service.
Vi samarbejder udelukkende med udvalgte forsikringsmæglere og arbejder ud fra en fælles forretningsmodel i alle lande.
- Department
- Claims | Claims Handling and Claims Service
- Lokationer
- Frederiksberg
- Remote-status
- Hybrid