Ansvars Underwriter
Underwriter, Ansvar
Vil du være med til at sikre kvalitet og faglighed i vores portefølje?
Så er det måske dig, vi søger som ny underwriter til vores underwriting-team i Protector Forsikring.
Vi søger en dygtig og engageret Underwriter til at styrke vores team. I denne stilling vil du spille en central rolle i at agere 'gatekeeper' for vores portefølje af erhvervskunder, hvor din primære opgave er at vurdere og sikre, at vi indtegner de rette risici på forsvarlige vilkår, og inden for vores guidelines.
Det vigtigste er, at du har en solid forståelse for ansvarsforsikring, forsikringsbetingelser og klausuler. Selve prisfastsættelsen foretages i tæt samarbejde med vores analyseafdeling, så din force skal ligge i den dybdegående risikovurdering og produktforståelse.
Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre Protectors lønsomhed og vækst i Danmark. Vores mål er ambitiøse – og det regner vi også med, at du er. Hos Protector får du en unik chance for at forme fremtidens data- og underwritingprocesser og sætte dit eget præg på vores udvikling, ikke mindst gennem dit bidrag til vores nye præmiemodel.
I rollen vil du arbejde tæt sammen med både vores analytikere, risikoingeniører og erfarne underwritere. Dine opgaver vil bl.a. være:
Vurdering og underwriting af risici inden for Ansvarsforsikring.
Korrekt anvendelse og fortolkning af betingelser og klausuler.
Tæt sparring med analyseafdelingen omkring prisfastsættelse og indtegning.
Bidrage aktivt til udviklingen af vores nye præmieberegningsmodel for ansvar.
Håndtering af administrative henvendelser fra mæglere og kolleger.
Sparring med underwritere og risikoingeniører om komplekse risikovurderinger.
Mulighed for at arbejde med underwriting af Property-risici.
Deltagelse i eksterne mæglermøder.
Hvem er du?
Du kan have forskellige baggrunde, men du trives i krydsfeltet mellem høj faglighed, struktur og forretning, og du er ikke bange for at tage ansvar. Erfaring fra fx relevant skadebehandling eller lignende kan være en fordel.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har en stærk forståelse for Ansvarsforsikring.
Erfaring med klausuler og fortolkning af forsikringsbetingelser.
Er analytisk og struktureret i din tilgang til komplekse problemstillinger.
Trives i et tæt samarbejde med andre specialister, herunder analytikere.
Besidder gode kommunikationsevner – både på skrift og i dialog.
Kan arbejde selvstændigt og som en engageret del af et team.
Hvem er vi?
Hos Protector går vi mod strømmen. Vi er forsikringsbranchens udfordrer, og det mærkes i alt fra vores samarbejdsånd til vores mod til at tænke nyt. Hos os har du mulighed for at være med til at påvirke vores måde at arbejde på, da kommunikationsvejen er kort. Vi er en agil organisation, hvor der er højt til loftet og plads til både faglighed og personlighed.
Vores værdier – Troværdig, Innovativ, Modig og Engageret – er ikke bare noget vi siger. Det er grundstenen i den måde, vi samarbejder, træffer beslutninger og skaber resultater på. Som kandidat er det vigtigt, at du kan identificere dig med disse.
Vi tilbyder dig
En nøglerolle i et team, hvor vi har høje ambitioner, men en uformel og sjov omgangstone.
Gode faglige udviklingsmuligheder i tæt samarbejde med vores dygtige analytikere, risikoingeniører og underwritere.
Et dynamisk arbejdsmiljø og stor frihed til at påvirke din egen rolle.
Fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.
Nye lækre kontorlokaler på Gl. Kongevej 60 på Frederiksberg.
Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig og holder løbende samtaler.
Opstart vil være hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Casper Højsgaard Jensen, Head of Underwriting, Public & Housing på tlf. +45 28 26 86 30 eller mail: Casper.Hojsgaard.Jensen@protectorforsikring.dk
- Department
- Distribution | Sales, Underwriting and Broker Service
- Lokationer
- Frederiksberg
- Remote-status
- Hybrid